Kreativ tekstforfatning
House Doctor er en familiedrevet interiørvirksomhed med hovedkontor Danmark og forhandlere over det meste af verden.
Bag virksomheden står tre legesyge søskende – Rikke Juhl Jensen, Gitte Juhl Capel og Klaus Juhl Pedersen, der alle er udstyret med kreative gener og deler en tro på, at smukt boligtilbehør fremmer livsglæden.
Som tekstforfatter hjælper jeg House Doctor med kreativ tekstforfatning på timebasis.
Se det nyeste inspirationskatalog fra House Doctor “Authentic Notes”
House Doctor om samarbejdet & teksterne:
“ Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Krestina. Med ganske få informationer er hun i stand til at omsætte vores brief til levende tekster, der matcher det medie og den målgruppe, som opgaven påkræver. Vores opgaver omhandler både tekster henvendt til B2B og B2C for 4 forskellige brands, og Krestina mestrer at differentiere teksterne på tværs af brands og kommunikationskanaler.
Vi har i perioder mere brug for en tekstforfatter end andre. Det er derfor et stort plus for os at omkostningerne til tekstforfatning er variable. Desuden er vigtigt for os at samarbejde med en tekstforfatter, der har interesse og forståelse for vores univers.
Vores samarbejde med Krestina fungerer helt upåklageligt. Krestina arbejder meget struktureret og overholder altid deadlines. Vi føler os som kunde højt prioriteret og et længerevarende samarbejde har gjort processen utrolig nem og tryg.”
Christine Lindgaard Bæk, Design & Marketing, House Doctor