Nyhedsbreve, der bliver læst – og husket.
Et godt nyhedsbrev er som en venlig hilsen, der lander i indbakken. Når du skriver jævnligt – uge efter uge, måned efter måned – giver du din læser et lille glimt af, hvem du er, og hvad din forretning står for.
Nyhedsbrevet er et direkte talerør til din kunde.
Nyhedsbrevet virker. Det er en direkte kommunikationslinje mellem dig og din kunde – og hvis du samtidig giver noget af værdi – viden, inspiration eller et godt råd begynder der at ske noget. Du bygger tillid. Og dét gør en forskel.
Når din læser føler sig set og forstået, er chancen for, at hun vælger dig. Eller deler dit indhold med andre.
Men et nyhedsbrev må aldrig blive en enetale. Spaltepladsen skal bruges på noget andet end dig selv, store armbevægelser og klap på egen skulder. Det bliver hurtigt trættende at læse – og nemt at klikke væk fra.
I stedet skal du tale med din læser.
Du skal være generøs.
Dele ud af det, du ved – og inspirere.
Jeg hjælper dig med at finde den rette form, de gode ideer og ordene, der gør dit nyhedsbrev til noget, dine kunder glæder sig til at åbne.
Hvem er du?
Og hvem er din læser?
Jeg skriver nyhedsbreve for design- og livsstilsvirksomheder, oplevelsessteder og organisationer, der har noget på hjerte. Fælles for dem er at de gerne vil tættere på deres kunder – uden at råbe højt.
Et nyhedsbrev kan for eksempel handle om, hvordan I arbejder ansvarligt bag kulissen, give indblik i processen bag en ny kollektion – eller bare inspirere med tips og idéer, der gør en forskel i læserens hverdag.
Uanset hvad budskabet er, handler det om at skrive med varme, nærvær og blik for modtageren.