“Vi vil faktisk ikke anbefale Krestina til nogen. Vi vil helst have hende for os selv.”
– Lars Thomsen, Design Fordi

Du kender dit produkt – jeg hjælper dig med at sælge det med ord.
Du har noget vigtigt at sige – men det kan være svært at få det sagt på en måde, der både lyder som dig og rammer dine kunder. Måske har du selv prøvet, eller fået AI til det… men det mangler kant og personlighed. Jeg hjælper dig med at finde de ord, der skaber tillid, fortæller din historie – og får dine kunder til at lytte. Det kræver viden om din forretning, dine værdier og ikke mindst dine kunder. Den øvelse elsker jeg.
“Krestina har fanget vores essens, og vores historie kommer derfor ud over kanten, og det på en god og relaterbar måde.”
– Line Wulff, Skan-Medic
Få hjælp til dine tekster…
Uanset om du mangler web-tekster, kampagnetekster eller pressemeddelelser, hjælper jeg dig med at finde det rigtige budskab – og skabe resultater. Alt starter med en snak.
Kataloger
Nyhedsbreve
Websites
Stop med at tale til dine kunder
– og begynd at tale med dem.
Hvis du vil ramme din målgruppe lige i hjertet – og få dem til at tænke: “Det dér, det er jo så meget mig” – så skal du kende dem. Sådan rigtigt. Hvad kæmper de med? Hvad drømmer de om? Hvad håber de at finde? Jeg skriver tekster, der tager afsæt i dem, du gerne vil tale med. Tekster, der åbner samtaler og bygger relation. Fordi det er dér, tillid opstår. Og det er tillid, der gør læsere til kunder.

“Vi vælger altid vores samarbejdspartnere med omhu – og Krestina er ét af vores stærkeste kort. Hendes arbejde er vigtigt både for os og for slutkunden.”
Lars thomsen, design.fordi

“Vi har valgt at bruge en ekstern tekstforfatter, fordi vi på ingen måde selv evner opgaven. Krestina var hurtig til at forstå os, og dét vi gerne vil formidle. Hun føles som én af os. “
Jakob nøddesbo, easyfair

”På grund af vores størrelse har vi ikke tekstopgaver nok til en fuldtidsansat tekstforfattter. Krestina er dygtig, og hun overholder altid deadlines. Vi er utrolig glade for vores samarbejde med Krestina.”
Sara veng, muud
Andre har valgt mig
– måske er det din tur?
Jeg har skrevet tekster til både små og store brands – fra turistmagasiner og oplevelsessteder til totalentreprenører, it-firmaer og designbrands. Fællesnævneren? Et ønske om kommunikere klart, troværdigt og menneskeligt. Skal jeg også hjælpe dig?



