Jeg hjælper dig med tekster til skærmen og til medier, der bruger tryksværte.

 

Brochurer & kataloger

Website

Nyhedsbreve

 

1. Hold det enkelt

Nogle få sekunder. Det er alt, hvad du har til at fange din læser. Med mindre, du har noget spændende på hjerte. Noget, der fanger din læsers opmærksomhed. Og noget, der giver din læser lyst til at læse mere. Det betyder, at du skal holde dit budskab simpelt. Blander du for meget sammen, bliver dit budskab svært at huske, og din læsers opmærksomhed vil forsvinde. Vi skal derfor finde ind til kernen i dit budskab.

2. Ha’ noget på hjerte

Dine tekster, uanset om det tekst til hjemmesider eller i et katalog skal give din læser noget af værdi. Derfor er det utroligt vigtigt at kende læseren og læserens behov. Hvis dit indhold skal ramme din læser, skal du vide, hvad der holder din målgruppe vågen om natten. Og du skal vide, hvad din målgruppe drømmer om. Vi kommer derfor til at snakke en del om din målgruppe.

3. Vær personlig

Kan du bedst lide tekster, der taler til dig? Eller tekster, der gør dig til en del af en grå masse? Kunsten er at tale direkte til hver enkelt kunde og ikke den brede flok. Vi har meget nemmere ved at huske billeder end ord. Og her mener jeg ikke kun fysiske billeder men også tekster, der danner billeder på nethinden, noget modtageren kan huske. Dine tekster skal derfor passe til din virksomhed og din læser. Det hjælper jeg dig med.

Du kan læse mere om de enkelte teksttyper her:

Brochurer & kataloger

Website

Nyhedsbreve